KONCERTER
For alle koncerter gælder at de er støttet af Guldborgsund Kommune og Statens Kunstfond under “Musik i Guldborgsund”
Koncert 22.nov. 2024
Nello & The Helping Hand Blues Band
I efteråret 2020 sprang Nello ud som forsanger og frontman for sit eget blues-band. Efter at have været fast mand hos Johnny Madsen siden 1996, var det tid til at stå i spidsen for sit eget band. Efter en meget fin debut fulgte næsten et års corona-pause, men siden da er det blevet til mange koncerter rundt om i landet.
Det varierede repertoire er selvsagt blues i diverse afskygninger, men mange af numrene bliver leveret med et twist. Faktisk bliver flere af kompositionerne vredet så meget, at de næsten ikke er til at genkende, men det virker, og det er friskt og nyt at høre. Koncertoplevelsen er både sjov, vital og interessant, og Niels Nello Mogensen optråder som en både karismatisk og gennemtrængende bluessanger.
I forbindelse med koncerterne er stor begejstring og flotte ord regnet ned over orkesteret som består af Ronni Boysen på guitar, Mads D. Andersen på trommer, Rasmus Stenholm på orgel og Niels Nello Mogensen på bas og vokal.
Billetter købes på www.billetsalg.dk
Musik og Mad 445 kr.
Musik 260 kr.
Koncert 14. marts 2025
Mike Tramp
Der findes kun én Mike Tramp.
Efter at have rejst verden tynd i over 45 år og udgivet mere end 30 albums, er Mike Tramp vendt hjem. Ikke bare til Danmark, men helt hjem til sig selv med personlige og traditionsbevidste sange på dansk, der både fortæller historien om den utrolige rejse, han selv har været på, men også helt enkelt om at være et voksent menneske, der er gammel nok til at huske Jukeboxe, Jolly Cola og Gasolin, men stadig er levende, nysgerrig og sulten på livet.
Med det anmelderroste album ”For første gang” fra 2021 og radiohits som ”Vejkort”, ”For første gang for altid” og ”Min by” viser Mike Tramp en ny og en helt nøgen og personlig side af sig selv, og det er med sange fra dette album og fra det kommende ”Mand af en tid”, at Mike Tramp nu er klar til de danske scener sammen med sit band og på sin helt egen måde.
Som Mike Tramp selv synger i en af sine sange: ”Jeg har valgt min vej, og vejen gav mig svar / jeg kom, som jeg var”.
Der findes kun én.
Billetter købes på www.billetsalg.dk
Musik 285 kr. Musik og mad 470 kr.
Koncert 4. april 2025
Mike Andersen
Mike Andersen solo
Mike Andersen har huseret i det danske musikliv længe med en albumdebut i 2002, og i de mellemliggende mere end 20 år er det blevet til mere end 10 udgivelser. Hans musik er blå – helt bogstaveligt med bluesen som afsæt. Men Mike Andersen er meget mere end en traditionsbunden blueshåndværker med en stærk stemme og et sikkert greb om guitaren. Hans virke som sanger og sangskriver er med til at børste støvet af en genre, som ellers har haft det med at strande sig selv i fortiden, for som han synger på stikpillen ’Slamming the Door’: »Give me a heads up before I’m the old man«. Her er masser af blodsblanding med country, soul, americana og andre genrer, og kassetænkning og klichéer er sendt til storskrald.
Når Mike Andersen ikke optræder med sit band, spiller han solokoncerter – simpelt og råt, og det er netop det, vi skal høre i Nysted Biograf-Teater.
Billetter købes på www.billetsalg.dk
Musik 275 kr. Musik og mad 460 kr..